Med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 sker der en markant ændring af den organisatoriske struktur og opgavefordelingen i den offentlige sektor. Der bliver hermed taget et stort skridt for at fremtidssikre velfærdssamfundet, så det fortsat er muligt at levere serviceydelser af høj kvalitet til borgerne. Samtidig er grundlaget skabt for et styrket kommunalt selvstyre.
Arbejdet med at forberede den nye struktur har været i gang lige siden, at regeringen og Dansk Folkeparti i juni 2004 indgik aftalen om en strukturreform. Forberedelsesprocessen har budt på mange og ofte komplicerede opgaver i forbindelse med afviklingen af amterne, sammenlægningen af kommuner og etableringen af regionerne. Fra alle sider er der ydet en flot og engageret indsats for at sikre en vellykket overgang til den nye struktur.
Det gælder ikke mindst lokalt i kommuner og amter, hvor medarbejdere og lokalpolitikere ansvarsfuldt har arbejdet med at forberede kommunalreformens praktiske gennemførelse samtidig med, at der er udfoldet store anstrengelser for at sikre en fortsat uforstyrret daglig drift. På centralt hold i ministerier og styrelser er der ligeledes og i samspil med de kommunale organisationer gjort et stort arbejde for at sikre en effektiv gennemførelse af reformen.
Senest opdateret 07-03-07
Har du spørgsmål eller input i forbindelse med Kommunalreform kan du evt. kontakte:
