KL vedtager digital strategi for kommunerne
Øget standardisering og flere fællesoffentlige initiativer. Det er hovedingredienserne i den it-strategi for kommunerne, KL tiltrådte den 17. november 2006. Strategien skal sikre en effektiv og sammenhængende opgaveløsning med borgeren i centrum.
KL har gennem et længere stykke tid arbejdet på en digital strategi for det kommunale område, der skal udmønte bestyrelsens beslutning om, at KL skal have en stærkere rolle på it-området og de mange kommunale tilkendegivelser om, at der bør tages flere fælleskommunale og fællesoffentlige initiativer på området. KL skal præge og prioritere den offentlige digitalisering og opgaveløsning, bl.a. gennem Styregruppen for Tværoffentlig Samarbejde (STS).
Den nye strategi kommer samtidig med, at stadig flere kommuner erkender, at den digitale strategi, digitale forandringsprojekter, og den digitale drift bør nyde høj bevågenhed i kommunens styringsorganisation. Strategien, der har været tilgængelig for kommentering gennem efteråret, bygger på fire baggrundspapirer om standardisering, it-arkitektur, ansvar, udvikling og drift af digitaliseringsløsninger samt it-governance.
Senest opdateret 07-03-07
Har du spørgsmål eller input i forbindelse med Kommunal digitaliseringsstrategi kan du evt. kontakte:
