KL har på baggrund af svar fra kommunerne og leverandørerne nu identificeret hvilke selvbetjeningsløsninger, der skal leve op til eDag3-målsætning nr. 1 og 2:

  • eDag3-målsætning nr. 1: Alle borgerrettede selvbetjeningsløsninger med national udbredelse, hvor der er behov for sikker identifikation, skal alene anvende NemLog-in med Digital Signatur.

  • eDag3-målsætning nr. 2: Alle borgerrettede selvbetjeningsløsninger med national udbredelse skal integreres visuelt i borgerportalen.'

På listen er i alt 25 nationalt udbredte kommunale løsninger, der dækker bredt fra digital pladsanvisning over ansøgning om lægeskift og beregning af pension.

KL understreger, at man altid vil kunne stille spørgsmålstegn ved, om en løsning burde være på listen eller ej.

”For KL er det vigtigt at pointere, at listen er et minimum. Det vil sige, har en kommune en løsning, som ikke er på listen, kan kommunen altid fx i samarbejde med andre kommuner stille selvstændige krav til leverandøren om, at de skal leve op til kravene i edag3”, skriver KL på sin hjemmeside.

FAKTA

En nationalt udbredt løsning er en løsning, der anvendes i flere end 20 kommuner og som kommer fra samme leverandør.

Kravene til eDag3 gælder alene løsninger, som kommunens forvaltninger er ansvarlige for. Derfor er bl.a. skoleportaler ikke omfattet af kravene til eDag3, da det er den enkelte skole, der har ansvaret de løsninger.

Se listen her

Læs mere om de kommunale løsninger på KLs hjemmeside 

Dokumentboksen en del af eDag3

Kort før jul blev det afklaret, hvilke kommunale løsninger, der som minimum skal kobles til dokumentboksen i forbindelse med opfyldelse af den tredje eDag3-målsætning:

  • eDag3-målsætning nr. 3: Alle myndigheder kan kontaktes og svare via dokumentboksen, og alle myndigheder skal afsende alle relevante masseforsendelser via dokumentboksen til tilsluttede borgere og virksomheder.

Kommunerne kan derfor nu gennemgå listen og dermed finde ud af hvilke løsninger de har, som er omfattet af målsætningen.

Alle kommuner skal tilslutte sig dokumentboksen, og tilmelde masseforsendte breve til dokumentboksen, senest 1. november 2010.

Se listen her

Senest opdateret 28-01-10

Kontakt

Har du spørgsmål eller input i forbindelse med KL: Her er de kommunale selvbetjeningsløsninger til eDag3 kan du evt. kontakte:

Jens Krieger Røyen
Den Digitale Taskforce
jro@(if you can see this please update your browser)fm.dk

Relaterede projekter

Modernisering.dk - videnscenter for udvikling af den offentlige sektor
Yderligere information om findes på www.modernisering.dk - en portal med erfaringsdeling og redskaber for offentlige ledere, projektledere og andre, der beskæftiger sig med modernisering, regelforenkling, digitalisering og ledelsesudvikling.