Regeringen har indgået en aftale med KL og Danske Regioner om at give den digitale borgerkommunikation et betydeligt løft og skub fremad.

Regeringen og KL og Danske Regioner er enige om at afholde en eDag3 den 1. november 2010 under overskriften ”Nem adgang til det offentlige på nettet”. For-målet med eDag3 er at give borgerne en væsentligt mere effektiv og fleksibel ser-vice på internettet.

Efter eDag3 kan borgerne:

  • Få adgang til alle nationalt udbredte digitale selvbetjeningsløsninger på bor-ger.dk. Det betyder, at borger.dk bliver en naturlig indgang til den offentlige sektor – uanset om den service, borgeren efterspørger, er kommunal, regio-nal eller statslig, vil den kunne findes på borgerportalen.
  • Logge nemt og sikkert på alle nationalt udbredte digitale selvbetjeningsløs-ninger med deres digitale signatur. Det er slut med at have forskellige log-ins og pinkoder til forskellige offentlige services – ét log in giver adgang til det hele.
  • Få en digital dokumentboks hvorigennem de kan modtage og sende post fra og til de offentlige myndigheder. Det betyder, at den enkelte borger kan vælge at få post fra fx sin kommune i sin digitale dokumentboks i stedet for på brev. Borgerne vil også kunne kommunikere digitalt med fx deres kom-mune igennem dokumentboksen frem for fx via telefon eller personlig hen-vendelse. Den digital dokumentboks sparer det offentlige for penge til por-to og giver samtidig borgerne en meget mere fleksibel service.


eDag3 er det første skridt på vejen mod at indfri Regeringens målsætning om, at al relevant kommunikation mellem borgere/virksomheder og det offentlige skal kunne foregå digitalt i 2012.
Baggrund
Der er tidligere blevet afholdt to såkaldte eDage, hvor alle myndigheder blev for-pligtet til at benytte specifikke digitale løsninger inden en bestemt dato. De to tidligere eDage har begge bidraget til at fremme digitaliseringen af den offentlige sektor, og er et velkendt konceptet hos de enkelte myndigheder.

eDag3 har følgende målsætninger:

  • eDag3-målsætning nr. 1: Alle borgerrettede selvbetjeningsløsninger med natio-nal udbredelse, hvor der er behov for sikker identifikation, skal alene an-vende NemLog-in med Digital Signatur.
  • eDag3-målsætning nr. 2: Alle borgerrettede selvbetjeningsløsninger med natio-nal udbredelse skal integreres visuelt i borgerportalen.
  • eDag3-målsætning nr. 3: Alle myndigheder kan kontaktes og svare via dokumentboksen, og alle myndigheder skal afsende alle relevante masseforsendelser via dokumentboksen til tilsluttede borgere og virksomheder.


De digitale løsninger, som eDag3-målsætningerne baserer sig på, er udviklet i fæl-lesskab mellem stat, regioner og kommuner og afspejler de fællesoffentlige løsnin-ger der er modne til at blive udbredt i hele den offentlige sektor.

Senest opdateret 25-09-09

Kontakt

Har du spørgsmål eller input i forbindelse med Aftale om eDag3 kan du evt. kontakte:

Jens Krieger Røyen
Den Digitale Taskforce
jro@(if you can see this please update your browser)fm.dk

Relaterede projekter

Modernisering.dk - videnscenter for udvikling af den offentlige sektor
Yderligere information om findes på www.modernisering.dk - en portal med erfaringsdeling og redskaber for offentlige ledere, projektledere og andre, der beskæftiger sig med modernisering, regelforenkling, digitalisering og ledelsesudvikling.