Danmarks Miljøportal er indgangen til en række fællesoffentlige data på natur- og miljøområdet. Her kan borgere og professionelle miljømedarbejdere hente relevante og opdaterede data om Danmarks natur og miljø.

Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab imellem Miljøministeriet, KL og Danske Regioner. Danmarks Miljøportal ledes af en bestyrelse på i alt 6 personer bestående af to medlemmer fra hver af parterne, hvor Miljøministeriet har formandskabet ved bestyrelsesformand Helle Pilsgaard, underdirektør i By- og Landskabsstyrelsen. Det daglige arbejde varetages af et sekretariat og en sekretariatsleder.

Formålet med partnerskabet er at understøtte miljømyndighedernes opgaveløsning, sikre et ensartet og ajourført datagrundlag på miljøområdet, fremme digitale sagsgange på miljøområdet samt styrke formidlingen til offentligheden.

Med partnerskabet skabes en digital infrastruktur på miljøområdet, hvor der er adgang til miljødata, og hvor data fremover opdateres og fødes ind i fællesoffentlige databaser.

Udover data indeholder miljøportalen også en række digitale løsninger for myndighederne, herunder miljøfagsystemer, administration af brugerstyring og adgang til e-arkiv med de tidligere amters sager.

Læs om miljøportalen her 

 

Senest opdateret 29-05-09

Kontakt

Har du spørgsmål eller input i forbindelse med Miljøportal kan du evt. kontakte:

Modernisering.dk - videnscenter for udvikling af den offentlige sektor
Yderligere information om findes på www.modernisering.dk - en portal med erfaringsdeling og redskaber for offentlige ledere, projektledere og andre, der beskæftiger sig med modernisering, regelforenkling, digitalisering og ledelsesudvikling.