Retningslinier for etablering af driftssamarbejdsaftaler for IT-løsninger på tværs af den offentlige sektor

I takt med, at der iværksættes flere initiativer om udvikling af IT-løsninger på tværs af den offentlige sektor skal der også skabes de bedste rammer for driften af disse løsninger i tværoffentligt regi.

Den Digitale Taskforce udarbejder på denne baggrund en vejledning som har til formål at afklare nogle af de problemstillinger, man står overfor ved indgåelse af en IT-driftssamarbejdsaftale. Det kan eksempelvis være juridiske, økonomiske og organisatoriske forhold.

Målsætningen er, at vejledningen skal være et redskab, som kan understøtte en hensigtsmæssig etablering af fremtidige IT-driftsamarbejder. Anbefalingerne i vejledningen vil også kunne være medvirkende til at strukturere forhandlingssituationen omkring etablering af et nyt IT-driftssamarbejde. Vejledningen vil således ikke være udtømmende for alle tænkelige konstruktioner, men vil opliste og komme med anbefalinger indenfor en række hovedområder, som vil være gennemgående for størsteparten af IT-driftssamarbejder.

Det gælder f.eks. anbefalinger i forhold til finansiering og organisering af et samarbejde om IT-drift, oprettelse af et sekretariat, hvordan bestyrelsen skal sammensættes og hvem der hæfter for hvad.

Senest opdateret 29-05-09

Kontakt

Har du spørgsmål eller input i forbindelse med IT-driftssamarbejder kan du evt. kontakte:

Modernisering.dk - videnscenter for udvikling af den offentlige sektor
Yderligere information om findes på www.modernisering.dk - en portal med erfaringsdeling og redskaber for offentlige ledere, projektledere og andre, der beskæftiger sig med modernisering, regelforenkling, digitalisering og ledelsesudvikling.