Formål og leverancer
Der er pr. 1. jan. 2007 etableret en fællesoffentlig borgerportal, borger.dk.

Syv ud af ti borgere udtrykker, at det er svært at få et overblik over det offentliges digitale services på nettet. De offentlige digitale tilbud opleves dertil som svære at anvende. Borgernes oplevelse set i kombination med det konstant stigende antal offentlige hjemmesider er en væsentlig forklaring bag, at seks ud af ti borgere ønsker en enkel og personlig digital indgang til den offentlige sektor.

Status
Første version af den fællesoffentlige borgerportal blev lanceret i januar 2007. Første version var en sammenlægning af de to tidligere borgerrettede portaler: netborger.dk, der havde fokus på selvbetjening og danmark.dk, der havde fokus på tekster.

Anden version af borger.dk blev lanceret den 20. oktober 2008. Den nye portal er blandt andet blevet udvidet med ’Min Side’. På Min Side har borgerne via digital signatur fået nem adgang til egne data som skatte-, CPR- og boligoplysninger. Min Side skal videreudvikles frem mod 2012.

Samtidig er der blevet introduceret fire borgertemaer, der er en brugervenlig måde at organisere indholdet efter emne/temaer, som vedrører brugerne. De første borgertemaer er Min bolig, Min pension, Mine børn og Mine Penge - via borgertemaerne får brugerne også adgang til deres personlige data.

Borgerne benytter nu i stort omfang borger.dk. Portalen har siden lanceringen af version 2 haft gennemsnitligt 86.000 besøg om ugen. Initiativet er også blevet bemærket ude omkring i verden. Blandt andet har Borger.dk vundet en pris for bedste nationale eksempel på e-government (november 2007) i regi af World Summit Awards under FN.

Få mere at vide
For at undgå spam er nedenstående e-mail-adresse ikke skrevet fuldt ud. For at få den fulde adresse skal der tilføjes @itst.dk:

Jimmy Kevin Pedersen
Kontorchef
Tlf.: 33 37 91 50
E-mail: jkpe


Links:
Du kan få mere at vide på http://www.borger.dk

Senest opdateret 29-05-09

Modernisering.dk - videnscenter for udvikling af den offentlige sektor
Yderligere information om findes på www.modernisering.dk - en portal med erfaringsdeling og redskaber for offentlige ledere, projektledere og andre, der beskæftiger sig med modernisering, regelforenkling, digitalisering og ledelsesudvikling.