Formål og leverancer
Arbejdsgruppen vedrørende privacy skal udarbejde en oversigt over det regelgrundlag, der i dag har til opgave at beskytte persondata, samt udarbejde vejledende retningslinjer (Code of Conduct /best practise), som kan understøtte privacyhensyn i tværoffentlige projekter som for eksempel borger.dk.

De vejledende retningslinjer skal vise hvilke skridt, som bør tages i tværoffentlige projekter for at afveje privacyhensyn i informationsbehandlingen.

I den forbindelse bør det overvejes, om Privacy Enhancing Technologies, dvs. privatlivsfremmende teknologier, der kan beskytte brugernes personhenførbare interaktioner, kan yde et relevant bidrag til løsningen. Retningslinjer bør også omfatte borgernes digitale rettigheder og tydeliggøre den offentlige sektors informationsbehandling.

Retningslinjerne har således til formål at bevare den høje tillid til det offentliges informationsbehandling, således at borgere og virksomheder oplever tryghed ved digital interaktion med det offentlige.

Arbejdsgruppen skal endvidere udvælge mindst et fællesoffentligt projekt eller et delprojekt, hvor retningslinjerne skal afprøves konkret. Pilotforsøget skal vise om retningslinjerne er operationelle, opfylder deres formål og tilfører projektet merværdi. Når de vejledende retningslinjer er udarbejdet, fremsendes de i ekstern høring blandt relevante parter.

Arbejdsgruppen skal bestå af repræsentanter fra henholdsvis Videnskabsministeriet (fmd.), Den Digitale Taskforce, Datatilsynet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Miljøministeriet, Socialministeriet, Økonomistyrelsen, KL og Danske Regioner.

Arbejdsgruppen sekretariatsbetjener af IT- og Telestyrelsen.

Status
Retningslinjer er udarbejdet og forventes afprøvet på pilotprojekt i juni 2009. Herefter sendes retningslinier i ekstern høring.

Få mere at vide
Kontaktperson i IT- og Telestyrelsen
Eskil Sørensen
Privacy, It-sikkerhedskontoret
Tlf.: 35 45 03 67, E-mail: ess@(if you can see this please update your browser)itst.dk

Senest opdateret 29-05-09

Kontakt

Har du spørgsmål eller input i forbindelse med Privacy-arbejdsgruppe kan du evt. kontakte:

Lars Frelle-Petersen
Den Digitale Taskforce og Finansministeriet
lfp@(if you can see this please update your browser)fm.dk
Modernisering.dk - videnscenter for udvikling af den offentlige sektor
Yderligere information om findes på www.modernisering.dk - en portal med erfaringsdeling og redskaber for offentlige ledere, projektledere og andre, der beskæftiger sig med modernisering, regelforenkling, digitalisering og ledelsesudvikling.