Nye redskaber til it-løsninger i ældreplejen

Ældreplejen gennemgår i disse år en omfattende udvikling. Kravene til kompetence og arbejdstilrettelæggelse vokser i takt med, at kommunerne får ansvaret for flere opgaver. Samtidig giver udviklingen inden for mobil teknologi en række muligheder for at modernisere ældreplejen og udbrede brugen af det elektroniske omsorgssystem til ældreplejens medarbejdere.

Projektet CareMobil blev sat i værk i 2003 på baggrund heraf. Seks kommuner har sammen med en central styregruppe og relevante it-leverandører afprøvet mulighederne for håndholdte it-redskaber i den kommunale ældrepleje.

CareMobil til kommunerne
Projektet har været en løftestang for kommuner, der overvejer at investere i mobil teknologi i ældreplejen. Evalueringen af de gennemførte pilotforsøg dokumenterer potentielle gevinster ved at bruge håndholdte computere i ældreplejen.

CareMobil 2
I rapporten ”Anvendelse af mobile it-løsninger i ældreplejen” analyseres udbredelsen og anvendelsen af de håndholdte computere. Rapporten er et nyttigt bidrag i det videre arbejde med mobil teknologi, og indeholder bl.a. 17 konkrete råd - baseret på kommunernes erfaring, der er god inspiration i det fremadrettede arbejde med pda’ere i ældreplejen.

  • Læs rapporten her

Senest opdateret 18-11-09

Kontakt

Har du spørgsmål eller input i forbindelse med CareMobil kan du evt. kontakte:

Modernisering.dk - videnscenter for udvikling af den offentlige sektor
Yderligere information om findes på www.modernisering.dk - en portal med erfaringsdeling og redskaber for offentlige ledere, projektledere og andre, der beskæftiger sig med modernisering, regelforenkling, digitalisering og ledelsesudvikling.