Sundhedsområdet er frontløber for det fællesoffentlige NemSMS-initiativ. Allerede i år vil de første sygehuse tilbyde den nye SMS-service, hvor borgere kan tilmelde sig ét sted og på sigt modtage påmindelser fra den offentlige sektor om alt fra bogaflevering på biblioteket, afhentning af storskrald eller forældremøde på skolen.