I kommunerne skal digitalisering være med til at frigøre ressourcer til mere velfærd. I regionerne skal der etableres både et Nationalt Patientindeks og en fuldt konsolideret elektronisk patientjournal.

De indgåede aftaler mellem regeringen og henholdsvis KL og Danske Regioner indeholder begge betydelige digitaliseringsinitiativer, der skal være med til at frigøre ressourcer og skabe en stærkere it-understøttelse af det danske sundhedsvæsen. Digitalisering og anvendelsen af ny teknologi er en central vej til at sikre en bedre ressourceudnyttelse i den offentlige sektor og frigøre ressourcer til udvikling af den borgernære service.

Med Aftale om regionernes økonomi for 2011 er der udstukket en klar og forpligtende kurs for udvikling af sundheds-it de kommende år. Aftalen fastlægger ambitiøse milepæle for bl.a. sygehusenes elektroniske patientjournaler (EPJ). Milepælene skal realiseres indenfor rammerne af en ny organisering med en stærkere koordinering og prioritering på nationalt niveau.

Læs mere om aftalen om kommunernes økonomi for 2011 her

Læs mere om aftalen om regionernes økonomi for 2011 her

Senest opdateret 15-06-10

Kontakt

Har du spørgsmål eller input i forbindelse med Digitalisering er en central del af kommune- og regionsaftalerne kan du evt. kontakte:

Modernisering.dk - videnscenter for udvikling af den offentlige sektor
Yderligere information om findes på www.modernisering.dk - en portal med erfaringsdeling og redskaber for offentlige ledere, projektledere og andre, der beskæftiger sig med modernisering, regelforenkling, digitalisering og ledelsesudvikling.