Open Source

Open Source software er kendetegnet ved at alle har fri adgang til kildekoden. Hermed kan brugeren lave forandringer eller forbedringer til eget brug. Ophavs-retten til softwaren tilhører imidlertid stadig skaberen af softwaren.

Oftest er Open Source software gratis, man skal altså ikke betale licens for at bruge softwaren. Når man "køber et Open Source projekt" betaler man altså ikke for rettigheden til at bruge systemet, men for den hjælp som eventuelt ydes for at sætte systemet op til det ønskede brug, instruktioner mv.

Denne hjemmeside bruger TYPO3 som CMS-system (Content Management System) TYPO3 er et dansk baseret Open Source CMS-system, målrettet mod inter- og intranet løsninger. TYPO3 er fleksibelt, let at udvide og 100 pct. gratis.

Systemet efterlever alle krav
Både Administrationspolitiske Center og udviklerne har under hele udviklingsprocessen være stærkt fokuserede på, at det nye system skulle overholde kravene til offentlige hjemmesider i Danmark. Hermed efterlever hjemmesiden også kravene fra W3C.

CMS-systemet stilles gratis til din rådighed
Administrationspolitisk Center stiller i samarbejde med TypoConsult CMS-systemet til rådighed for alle, der kan få glæde af det. Således kan enhver, der ønsker en ny hjemmeside med tilhørende CMS frit downloade systemet gratis.

Hvordan downloader jeg systemet?
TypoConsult har lagt systemet op på www.typoconsult.dk/ddtf. Her kan du læse vejledninger om, hvor man henter hvad, om TYPO3, og om hvordan man får en helt gratis CMS-baseret hjemmeside med TYPO3 og TYPO_SEEDS.

Senest opdateret 21-12-07

Kontakt

Har du spørgsmål eller input i forbindelse med Open source kan du evt. kontakte:

Modernisering.dk - videnscenter for udvikling af den offentlige sektor
Yderligere information om findes på www.modernisering.dk - en portal med erfaringsdeling og redskaber for offentlige ledere, projektledere og andre, der beskæftiger sig med modernisering, regelforenkling, digitalisering og ledelsesudvikling.